Gå til indholdet

Vilkår

Reglerne for at bruge siden og købe Premium.

Hvem og hvad

Premium sælges af EasyWebSystems (enkeltmandsvirksomhed, ejet af Martin Steen Nielsen), CVR 31622204, Grønnegade 4, 4800 Nykøbing F, support@nielix.net. Nielix er en selvhostet medieserver. Premium er et abonnement, der låser op for flere funktioner i den.

Abonnementet

Premium løber måned for måned (eller år for år, hvis du vælger det) og fornyes automatisk, til du opsiger. Prisen er den, der stod på siden, da du købte. Din pris ændres ikke, så længe dit abonnement kører. Opsiger du og tegner et nyt abonnement senere, gælder den pris, der står på siden på det tidspunkt. Tegner du igen inden for 30 dage efter, at dit abonnement sluttede, beholder du dog din gamle pris.

Du opsiger selv i Stripes kundeportal under Abonnement. Opsigelsen gælder fra periodens udløb, og du beholder Premium til da.

Nøglen

Du får en nøgle til din server. Nøglen er personlig, gælder alle brugere og enheder på den ene server og må ikke deles videre. Se fair use-siden. Nøglen udløber kort efter din betalte periode, medmindre abonnementet er fornyet.

Indhold og ophavsret

Nielix indeholder ingen film, serier, musik eller kanaler. Du er selv ansvarlig for, at du har ret til det, du lægger på serveren eller peger den mod. Jeg kan ikke se og kontrollerer ikke dit indhold.

Fortrydelse og refusion

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret fra købet, altså fra den dag dit abonnement starter. Du behøver ikke oplyse en grund. Du fortryder med knappen Fortryd køb (14 dage) under Abonnement eller ved at skrive til support@nielix.net. Du kan bruge model-fortrydelsesformularen på siden Fortrydelsesret, men du behøver ikke.

Nøglen kan bruges med det samme, og du kan begynde at bruge Premium inden fristen er udløbet. Jeg har valgt det enkle: fortryder du inden for de 14 dage, får du fuld tilbagebetaling inden for 14 dage, til det betalingsmiddel du brugte. Abonnementet opsiges, din adgang ophører, og nøglen til din server bliver ugyldig. Fortrydelsesretten gælder ikke for køb til erhverv, hvor der er oplyst CVR- eller momsnummer.

Efter de 14 dage løber abonnementet til periodens udgang, og betalte perioder refunderes normalt ikke. Virker Premium ikke som lovet, så skriv til mig, og så finder vi en løsning, og dine lovbestemte rettigheder som forbruger gælder uændret. Du kan altid opsige, så der ikke trækkes for næste periode.

Tilgængelighed og ansvar

Jeg driver siden alene og stræber efter høj oppetid, men kan ikke garantere den. Serveren kan fortsætte uden forbindelse til siden, så en pause hos mig stopper ikke din afspilning. Programmet leveres som det er, og jeg er ikke ansvarlig for tab af data eller indirekte tab, medmindre loven siger andet.

Ændringer, lovvalg og tvister

Jeg kan ændre vilkårene. Væsentlige ændringer varsles i rimelig tid. Dansk ret gælder. Er vi uenige, kan du klage til Center for Klageløsning eller bruge EU-Kommissionens klageportal. Spørgsmål: support@nielix.net.

Fortrydelsesret

Sidst opdateret: 1. november 2026. Version 3: fortrydelse og refusion er samlet på siden Fortrydelsesret, med knap i kontoen og model-fortrydelsesformular.